mainlogo

 

NæstvedArkiverne

Jernbanegade 12
4700 Næstved
Tlf. 30355349

E-mail: arkiv@naestved.dk

Sikker post, når
du skriver til os 
via borger.dk
faellessekretariatet
@naestved.dk

Åbningstider:

Torsdage 10-17 

Fredage 10-13

Der kan bookes tid til læsesalen via vores website naestvedarkiverne.dk

Betaling:

Mobilepay 30355349
Kontonr. 4343 11680968

 

Balladen om vandrutschebanen i Karrebæksminde

I 1930 åbnede den første teltplads ved Karrebæksminde, og i 1935 sendte det københavnske selskab A/S Vandrutschebanerne en ansøgning til Næstved byråd om at få tilladelse til at opføre en vandrutschebane med det formål - mod betaling - at give strandens gæster en rutschetur fra banens platform ad banens skrå del til vandoverfladen. Selskabet oplyste i deres ansøgning, at tilsvarende baner var opstillet i Dragør, Helsingør, Bellevue, Tryllevælde, og på Næsby badestrande – og de blev bygget efter udenlandsk forbillede. Verden var blevet større.

 

 Vandrutschebane

 

Vandrutschebanen blev bygget, og man betalte 10 øre pr. tur, og rutschede så ned på gummislæder. Selve banen var også beklædt med gummi, sådan at man ikke kom til skade, hvis man røg af slæden undervejs – og der var desuden anbragt stødpuder i siderne. Den var anbragt på strækningen mellem Fisker Dibberts hus til traktørstedet ”Tag den med ro”. Havneingeniøren krævede en årlig afgift på 10 % af bruttoindtægten for at give tilladelse til opsætningen. Arkitekttegningerne af rutschebanen viser reklameskilte på opgangstårnet til rutschebanen, og det har måske oprindeligt været planen, at disse reklamer skulle bruges til at sponsere rutschebanen. Men, hvis man betragter fotografierne fra rutschebanen, så er der ikke påsat nogen skilte på banen. Enten har de aldrig været der, eller også er de pillet ned på tidspunktet for fotografiet.

I 1939 modtog havneudvalget en skrivelse fra politimesteren i Næstved. Der stod, at vandrutschebanen henlå uden opsyn og blev benyttet af børn og unge, uden at der var nogen kontrol til fare for dem selv og andre. Derfor henstilledes havnevæsenet til enten at foretage tilsyn eller at afspærre banen. Opgangen til rutschebanen blev låst. Problemet var, at der imidlertid var opstået tvivl om, hvem der egentlig ejede vandrutschebanen. En tømrermester Bendtsen erklærede, at han havde købt rutschebanen af Oluf Andersen for 400 kr. Oluf Andersen hævdede, at han har købt den af Havneudvalget, men det viste sig, at banen allerede var ejet af en bygmester Olsen. Derfor krævede Oluf Andersen erstatning på 500 kr. af havneudvalget, der fastholdte, at Olsen var den retmæssige ejer af banen. I juni 1939 blev banen revet ned, men da den var væk, var fundamentet endnu ikke blevet fjernet og det gav anledning til en ny sag. Havnevæsenet meddelte nu bygmester Olsen, at han havde pligt til at fjerne dette fundament. Kommunen skrev til Bygmester Olsen, at han aldrig havde indgået i A/S Vandrutschebanernes lejemål med havnevæsenet om pladsen til det omhandlende apparat. Han var hverken lejer eller bevist ejer af rutschebanen. Så det er ikke helt nemt at finde ud af! Vi ved ikke, hvorfor vandrutschebanen lukkede ned efter kun 4 år, men det er generelt dårlige økonomiske tider i Danmark i 1930’erne. Der er stor arbejdsløshed, og 2. Verdenskrig står for døren, så det er mulige forklaringer på, at vandrutschebanen ikke overlever. Og de uafklarede ejerforhold har sikkert også spillet ind i, da den uden ejer sandsynligvis ikke er blevet vedligeholdt.