mainlogo

 

NæstvedArkiverne

Jernbanegade 12
4700 Næstved
Tlf. 30355349

E-mail: arkiv@naestved.dk

Sikker post, når
du skriver til os 
via borger.dk
faellessekretariatet
@naestved.dk

Åbningstider:
Torsdage 10-13
Derudover kan du besøge læsesalen i tidsrummet torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13, såfremt du bestiller tid til dit besøg på telefonnummer 30355349 eller via vores website naestvedarkiverne.dk

Betaling:

Mobilepay 30355349
Kontonr. 4343 11680968

 

Fastelavn er mit navn

Ordet fastelavn stammer fra tysk ”fastelabend”, der betyder aftenen før fasten. Efter reformationen blev fasten afskaffet i den katolske udgave, men traditionen med at fejre fastelavn fortsatte som folkelig skik. Navne som ”flæskesøndag” og ”hvide-tirsdag” henviser til fastelavnsdagenes fede spiser. 

I løbet af 1500-tallet blev det almindeligt at klæde sig ud til fastelavn, og fastelavnsoptogene havde flere faste figurer: Stodderen, som var klædt ud som gammel mand; Kællingen, der var en karl, klædt ud som ung kone og endelig Bajadsen, der var en slags klovn. Optoget red udklædte omkring og besøgte landsbyens gårde, hvor der blev samlet penge og mad ind til et gilde. De forskellige figurer kunne lave fastelavnsløjer og drille gårdens beboere.

 

Fastelavnsridning ved Herluflille   ukendt årstal

Lokale fastelavnsoptog i Holmegaard 
Ole Pilegaard Hansen, der beskæftiger sig med lokal- og slægtshistorie beskriver, hvordan der tilbage i midten af 1900-tallet blev ”løbet fastelavn” på glasværket i Holmegaard. Det foregik ikke inde på fabrikken, men blandt beboerne i de små arbejderboliger. De udklædte voksne personer gik rundt til naboer og kollegaer, hvor de blev trakteret med kaffe, kager og/eller en øl, og det gik så ud på at gætte, hvem den besøgende var.

 

Denne tradition var mest for de voksne, der afsluttede ”festlighederne” med en sammenkomst på Glaskroen, hvor der kun var adgang, såfremt man var udklædt. Ole Pilegaard Hansens svigerforældre, Else og Ernst Bach Jensen, var blandt initiativtagerne til disse arrangementer.

 

Derudover var der i mange år fastelavnsoptog i Fensmark med masker udført af forhenværende glassliber Karl Ballschmidt. Karl havde fremstillet maskerne, der i flere tilfælde forestillede kendte politikere m.fl.

 

Fastelavn foran Herlufmagle Kro  Helgesvej i år ca  1920

Katten af tønden

At slå katten af tønden foregik helt op til slutningen af 1800-tallet med en rigtig levende kat. Efterhånden blev katten dog erstattet af en figur af en kat, og når vore dages børn slår til tønden, er det frugt, slik eller lignende, der falder ud.

 

I Fensmark i 1970-erne afholdt den lokale frugt og grønthandler ”Knud´s Frugt og Grønt” tøndeslagning uden for hans forretning på Holmegaardsvej 63A i Fensmark. Der var fri adgang for børnene, fortæller Ole Pilegaard Hansen, og der blev også uddelt ”kroner” til kattedronninger og kattekonger.

 

Efter opførelsen af Holmegaard Hallen blev der i en årrække arrangeret tøndeslagning i hallen. Denne begivenhed har Ole Pilegaard Hansen foreviget for Fensmark Lokal-TV, der har lavet optagelser fra tøndeslagningen i hallen i 1987 (optagelserne befinder sig hos NæstvedArkiverne, lokalhistorisk arkiv, sammen med alle øvrige udsendelser fra Fensmark Lokal-TV).

 

Traditionen fortsætter…

I år 2000 foregik børnenes tøndeslagning i Fensmark præstegård, hvor sognepræst Marianne Fritzen overrakte ”kattekroner”. Og så forlyder det fra pålidelig kilde, at der atter i år slås katten af tønden i Holmegaard Hallen.

Holmegaard Kommune  tøndeslagning i Præstegården år 2000

Fastelavn i Holmegaard Kommune år 2000

Holmegaard Kommune år 2000  kroning af kattekonge  og dronning

 

 

(Tak til Ole Pilegaard Hansen for de historiske fakta og for billeder fra årtusindskiftets fastelavnsfest)