mainlogo

 

NæstvedArkiverne

Jernbanegade 12
4700 Næstved
Tlf. 30355349

E-mail: arkiv@naestved.dk

Sikker post, når
du skriver til os 
via borger.dk
faellessekretariatet
@naestved.dk

Åbningstider:

Torsdage 10-17 

Fredage 10-13

Der kan bookes tid til læsesalen via vores website naestvedarkiverne.dk

Betaling:

Mobilepay 30355349
Kontonr. 4343 11680968

 

Kommunevåben

Et kommune- eller byvåben er et symbol, der i skjoldform anvendes som en kommunes kendingsmærke. I middelalderen begyndte flere købstæder på linje med adelen, kongen og præstestanden at anvende segl som en slags gyldighedsstempel på f.eks. dokumenter. Næstved Kommunes byvåben kan dateres til middelalderen og hører til blandt de ældste danske købstadssegl. I løbet af 1900-tallet fik langt de fleste kommuner egne kommune- og byvåben, der som offentlige våbener er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsens register og dermed beskyttet mod misbrug.

 Næstved byvåben

Næstved Kommunes byvåben

Næstveds kommunes byvåben er et af Danmarks ældste byvåben, og det stammer tilbage fra 1280, hvor det blev brugt som segl. På seglet var der to korslagte nøgler og to bølger for neden. Kronen øverst blev først indført senere og kan ses på seglet fra 1421, da kongen, Erik af Pommern, genvandt magten over Næstved. I 1500-årene bestod byvåbnet kun af en kongekrone, og i 1600-årene brugtes tre kongekroner i byvåbnet.

Først omkring år 1900 kom byvåbnet tilbage til formen fra 1421 med krone, nøgler og bølger. De to korslagte nøgler symboliserer Sct. Peders nøgler til himmeriget, og henviser til både Sct. Peders Kloster, det vi i dag kender som Herlufsholm, og Sct. Peders Kirke. Den brede bølge nederst i byvåbnet symboliserer Susåen, som tidligere har været angivet med to smalle bølger i stedet.

Kilder: Jakob H. Zeuthen; Bogen om de Danske kommunevåbner, huse-i-naestved.dk, aabne-samlinger.dk, denstoredanske.dk, Herlovianeren 44. årgang; ”Skovklosters Abbedsegl og Næstved Byvåben” Af Sven Tito Achen

Fladså kommunevåben

 Fladså kommunes byvåben

Fladså Kommunes byvåben er tegnet af Anette Jørgensen og blev officielt den 8. juli 1983. Den grønne del af byvåbnet viser kommunen mellem de to fjorde, Dybsø Fjord og Præstø Fjord. De seks aks symboliserer de seks landsogne som indgik i kommunen fra 1970. Hammeren i midten stammer tilbage fra Hammer Herreds segl fra 1584, og den symboliserer industri og håndværk.

Kilder: Jakob H. Zeuthen, Bogen om de Danske Kommunevåbner  

Fuglebjerg kommunevåben

Fuglebjerg kommunes byvåben

Den gyldne skovsneppe symboliserer på fineste vis Fuglebjerg Kommune. Skovsneppen i guld pryder byvåbnet på den grønne baggrund som vartegn for områdets skove, hvor skovsneppen yngler. Det er Claus Achton Friis, der står bag udformningen af byvåbnet, som så dagens lys i 1978.

Kilder: Jakob H. Zeuthen; Bogen om de Danske Kommunevåbner, Sven Tito Achen; Danmarks kommunevåbener.

Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet, København d. 4. oktober 1978.

Holmegaard Kommunevåben

Holmegaard Kommunes byvåben

Kongelig våbenmaler Aage Wulff har stået for Holmegaard Kommunes byvåben, og det blev offentliggjort i 1986. Det forestiller tre stakke af sort tørv fra Holmegaard Mose. De tre tørvestakke symboliserer sognene Toksværd, Holme-Olstrup og Fensmark, som Holmegaard Kommune bestod af. Adelsslægten Daa, som byggede herregården Holmegaard i 1635, brugte tre takkede gavle i deres våbenskjold.

Kilder: Ole Pilegaard Hansen; Livet i Holmegaard Kommune, Jakob H. Zeuthen; Bogen om de Danske Kommunevåbner

Suså kommunevåben

Suså Kommunes byvåben

Byvåbnet for Suså Kommune har hjertet på rette sted. Hjertet symboliserer, at Suså Kommune er placeret i Sjællands hjerte. Samtidig er hjertet formet som et søblad, for at markere områdets store søer. De to bølger viser, at Susåen snor sig gennem landskabet. Det er den kongelige våbenmaler Aage Wulff, der har stået for byvåbnets udseende, og det blev lanceret i 1985. 

Kilder: Jakob H. Zeuthen; Bogen om de Danske Kommunevåbner