mainlogo

 

NæstvedArkiverne

Jernbanegade 12
4700 Næstved
Tlf. 30355349

E-mail: arkiv@naestved.dk

Sikker post, når
du skriver til os 
via borger.dk
faellessekretariatet
@naestved.dk

Åbningstider:
Torsdage 10-13
Derudover kan du besøge læsesalen i tidsrummet torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13, såfremt du bestiller tid til dit besøg på telefonnummer 30355349 eller via vores website naestvedarkiverne.dk

Betaling:

Mobilepay 30355349
Kontonr. 4343 11680968

 

Næstveds historie i store træk

I 1934 skrev cand.phil. Rasmus Nielsen i sit imposante værk om Næstveds Historie: ”Hverken i eller ved Næstved er der gennem tiderne sket nogen større historiske begivenheder. Grunden hertil er vel byens beliggenhed.”[1] Det kan selvfølgelig diskuteres, om der ikke har fundet noget sted i Næstved, som kan siges at have haft indflydelse på den større nationale historie, men Nielsens pointe er her, at Næstveds geografiske placering har betydet, at byen har været forskånet for større krigsslag. Man har fundet spor tilbage fra oldtiden, som viser, at der allerede dengang levede mennesker i Næstved, som med sin omgivende natur bestående af bakker og vandløb, kunne tilbyde indbyggerne en naturlig befæstning mod fjender.

Den ældste eksisterende kilde, hvori Næstved nævnes, kan dateres tilbage til 1135, og derfor regner man byens alder herfra. Det sker i Peder Bodilsens gavebrev fra 1135, hvorved han skænkede en del af sine jordbesiddelser med mere til oprettelsen af et benediktinerkloster i Næstved. I løbet af Middelalderen voksede Næstved sig til at være en af Sjællands rigeste handelsbyer. Det skyldtes ikke mindst byens beliggenhed tæt ved vandet, som betød, at byen fungerede som Sjællands primære modtagehavn for de tyske købmandsvarer, som blev fragtet fra de tyske Hansestæder til Næstved via Karrebæksminde.

Næstved fik sit første rådhus omkring år 1400, og det kom til at ligge på den nordlige side af St. Peters Kirkeplads. Det var klostret, der havde magten i byen, og som udpegede byens borgmestre og rådmænd på livstid frem til Reformationen i 1536.

I 1700-tallet truedes Næstveds status som handelsby, da Susåen sandede til, så selv små sejlskibe ikke længere kunne passere åen. I 1807 blev det besluttet at udbygge sejlvejen mellem Næstved og Karrebæksminde, og i 1814 forbedredes indsejlingen til Næstved, da der blev gravet en kanal i Karrebæksminde, som blev tilsluttet den Danneskjoldske kanal.[2]

Den moderne by

I 1868 fik købstadskommunerne den første egentlige styrelseslov, hvilket betød, at bystyret i Næstved kom til at bestå af et folkevalgt byråd og en af kongen udpeget borgmester, som tilsammen havde til opgave at styre de mange administrative opgaver i byerne, der vedrørte havn, fattigvæsen, skoler, skattevæsen med videre. I 1919 blev socialdemokraten A.M. Kristensen den første folkevalgte borgmester i Næstved, og frem til i dag har Næstved haft 6 socialdemokratiske borgmestre.

I den sidste halvdel af 1800-tallet vandt industrien i Næstved frem og et af de første spadestik til Næstved som moderne by blev taget, da byens første gasværk opførtes i 1862.

Da jernbanenettet i 1870 blev udvidet med strækningen Roskilde – Masnedsund, blev Næstved en station på linjen med nye muligheder for godstransport. Vandværket blev anlagt i 1888, og Elektricitetsværket kom i 1909, også selvom et byrådsmedlem ellers i 1882 havde forsvoret, at Næstved nogensinde skulle få elektricitet pga. af byens ringe størrelse.[3]

I 1875 blev papirfabrikken Magle Mølle anlagt, og i de efterfølgende 100 år udgjorde den Næstveds hovedindustri. I begyndelsen brugte man halm og klude som det primære råstof i papirproduktionen. Det var ikke et velansat arbejde at sortere de klude, som skulle bruges, så derfor importerede fabrikken udenlandsk arbejdskraft, især kvinder fra Sverige.[4] Da Magle Mølle rummede arbejdspladser for både mænd og kvinder, opstod der et behov for børnepasning. Kronprinsesse Louise Børneasyl åbnede i 1888, og i 1925 blev asylet sammenlagt med Næstveds Folkebørnehave og kom til at hedde Børnehaven for Næstved og omegn.

I 1930’erne blev den nye papirfabrik Ny Magle Mølle anlagt samtidig med, at Næstved Havn blev udbygget for at kunne varetage en moderne havns opgaver. I 1992 måtte Ny Magle Mølle dreje nøglen om, efter at været blevet overtaget af den svenske papirkoncern Stora Papyrus.

Beliggenheden ved Susåen var ideel for papirproduktionen. Men Næstved rummede fra midten af 1800-tallet mange forskelligartede industrier som jernstøberier, klædefabrikker, tobaksfabrikker og den stadig berømte Kählers keramikfabrik. Næstved som industriby konsolideres i de følgende årtier. I 1935 skriver H.O. Borre følgende: ”Næstved er en sund by uden store modsætningsforhold. Hvis man fra Munkebakken kaster et blik ud over byen, er det ikke store pragtfulde villaer med bilgarager, øjet hæfter sig ved […] men det er små hyggelige arbejderboliger, man bliver opmærksom på.” [5]. I dag er Næstved stadig en industri- og handelsby, om end industrien er på tilbagegang. I 1980’erne blev Næstved Storcenter opført, og byen er et levende handelscentrum for den sydlige del af Sjælland.

Næstved gør sig også gældende som uddannelsesby. I slutningen af 1960’erne lagde Næstved billet ind på at blive universitetsby, men sådan skulle det ikke gå, og universitetet endte i stedet i Roskilde. I dag har University College Sjælland flere adresser i Næstved, hvilket ikke mindst skyldes Næstved Centralsygehus, som blev opført i 1967. Dertil kommer et stort antal grunduddannelser, som også er placeret i byen. Næstved Kommunes administration er samlet i Rådmandshaven, på Rådhuset i Teatergade, og på kontorer rundt omkring i distrikterne.

 

[1] Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie – Første del, 1934

[2] Danneskjold-Samsøe havde, som ejer af de skovrige godser Næsbyholm og Bavelse, en interesse i at fragte store mængder træ ad søvejen, og han havde derfor iværksat en større oprensning og udgravning af Susåem, så der blev plads til større pramme.

[3] Smith, Otto: Næstved 1135-1935, 1935

[4] Carlsen, Verner L.: Søvejen til Næstved, 1998 [5] Smith, Otto: Næstved 1135-1935, 1935: s.249