Gå til hovedindhold

Den kloge kone i Ladby

Den kloge kone i Ladby, også kaldet Madammen i Ladby, hed Vilhelmine Amalie Düstersick. Hun blev født i 1812 i Tyskland og levede en stor del af sit 100-årige liv i Ladby. Den kloge kone døde i 1912 hos sin familie i Skuderløse.

Indhold

    Klog Kone i Ladby

    Bylder og brandsår

    Der findes mange historier om, hvordan den kloge kone i Ladby helbredte både lokalbefolkning og tilrejsende, og historierne rummer stor taknemmelighed over hendes behandling med piller, dråber, salver og pulver, som hun selv blandede af ingredienser, der blandt andet kom fra Tyskland.

    Blandt de taknemmelige patienters historier er f.eks. beretningen fra drengen, der blev kureret for en livstruende brandbyld, og fra karlen der fik kureret sin betændte finger, der var et resultat af en fejlslagen lægelig behandling.

    De kloge folk og lægestanden

    Historierne om den kloge kone i Ladby antyder et anspændt forhold mellem hende og nogle af de lokale læger.

    På landsplan hørte det ikke til sjældenhederne, at der opstod konflikter mellem den faguddannede lægestand og de kloge mænd og koner, der praktiserede deres selvlærte kunnen blandt befolkningen. Generelt nød de kloge mænd og koner en stor tillid hos især landbefolkningen.

    Det skyldtes blandt andet, at de kloge mænd og koner havde priser, der svarede til patienternes økonomiske råderum, og at landbefolkningen og de kloge folk som oftest tilhørte samme samfundsklasse, hvilket skabte en vis genkendelighed og forståelse.

    Kvaksalveri

    I 1794 kom der en kvaksalverforordning, der skulle kontrollere omfanget af de kloge mænd og koners praksis i Danmark. Kvaksalveriforordningen fik blandt andet betydning for, at lægerne og apotekerne lettere fik monopol på visse behandlingsformer og medikamenter, som tidligere havde været en del af de kloge folks arbejdsområde.

    Med kvaksalverforordningen blev der åbnet op for nye klagemuligheder over de kloge mænd og koners praksis, og det fik blandt andet økonomiske konsekvenser for den kloge kone i Ladby.

     

    Klager og bøder

    Tre gange blev den kloge kone i Ladby straffet økonomisk som følge af klager over hendes praksis. Den første bøde for kvaksalveri fik Madam Düstersick i 1868. I 1874 blev hun dømt igen, og denne gang var bøden på 20 kr. Den sidste gang den kloge kone i Ladby blev idømt en bøde for kvaksalveri var i 1898, og bøden var på 300 kr., hvilket var en ganske voldsom sum for en uformuende kvinde. Foruden bøden skulle den 86-årige Madam Düstersick også betale sagsomkostningerne.

    Retten er sat

    Næstved Tidende gav i 1898 en fyldig beskrivelse af retssagen mod den kloge kone i Ladby, der fandt sted den 11. oktober 1898 i den kloge kones eget hjem.

    Anklagerne mod Madam Düstersick drejede sig om fire forhold: En dreng på halvandet år, der grundet koldbrand mistede det meste af sit ene underben. En sekstenårig dreng som døde af en kræftsvulst på kæben. En arbejdsmand med en betændt arm. Og en tjenestepige med en betændt hånd. Den kloge kone havde behandlet alle fire patienter.

    Problemet med behandlingerne var ifølge anklagemyndigheden, at den kloge kone i Ladby havde behandlet sygdomme, der lå uden for hendes kunnen, og som derfor sorterede under faguddannede læger. Fra myndighedernes side medgav man, at hverken koldbranden i den lille drengs ben eller kræften i den unge mands kæbe kunne have været helbredt ved en lægefaglig behandling.

    Men problemet var, at den kloge kone ifølge anklageren havde forværret tilstanden hos begge patienter. Især påpegede man, at den lille dreng ville have mistet et mindre stykke af sit ben, hvis ikke den kloge kone havde foretaget så ringe en sårbehandling, som tilfældet var ifølge anklagemyndigheden.

    Et andet forhold, der var med til at fastsætte straffen for den kloge kone, var at hun efter vidnernes udsagn lovstridigt havde frarådet lægelig behandling med begrundelsen om, at lægerne ville forværre patienternes tilstand.

    Indsamling

    Som en respons på bøden og dens omfang bragte Næstved Tidende dagen efter domsfældelsen den 12. oktober 1898 en notits, der opfordrede læserne til at samle penge ind til fordel for madammen i Ladby. I notitsen stod der blandt andet:

    ”Vi undertegnede, der have kendt Madam Düstersick i en Aarække og véd, at hun ved sin Behandling af syge og tilskadekomne har gjort meget godt og ofte har været heldig, samt véd, at hun er uformuende og vil have ondt ved at betale den hende paadømte Mulkt (…) Vi opfordre alle, der ere enige med os om, at Madam Düstersick ved hele sin Færd har fortjent at blive vist en saadan Opmærksomhed”.

    Den kloge kone i Ladby blev ikke siden idømt flere bøder, og hun fortsatte sit virke som efterspurgt og velbesøgt klog kone i Ladby og senere i Skuderløse, hvor hun hundrede år gammel døde hos sin datter og svigersøn.

    Relevante artikler