Rådmandshaven

Engang lå her en vandmølle, så kom en papirfabrik, og siden en administrationsbygning, men i begyndelsen fungerede Rådmandshaven som det område, hvor Næstveds rådmænd havde deres heste, køer og får på græs.

11. sep. 2025

Fotonr. 15705(21) Rådmandshaven 20, tilbygningen fra 2008/2009.

I middelalderen var rådmand en betegnelse for medlemmer af det råd, der styrede Næstved købstads anliggender. Rådmændene var en del af byens magtfulde mænd, ofte købmænd, og de varetog funktioner som skatteopkrævning og retslige sager ved rådstueretten. Fra 1600-tallet blev byens rådmænd sammen med borgmesteren valgt af kongen.

Rådmændene havde særlige privilegier, og i Næstved havde de den fordel, at de kunne lade deres dyr græsse frit på arealerne på det, der senere, og af gode grunde, kom til at hedde Rådmandshaven.

Inden den gule kommunale administrationsbygning i Rådmandshaven 20 blev bygget, lagde området jord til en bemærkelsesværdig mølle, og siden til et markant industrianlæg, som blev en vigtig del af byens historie og DNA i mere end hundrede år.

Fotonr. 15705(4). Rådmandshaven 20 med parkeringsplads og cykelskur. Fotograf: NæstvedArkiverne

Vandmøllen

Magle Mølle betyder den store mølle. Vandmøllen lå nord for Næstved og nævnes første gang i 1135 i et stiftelsesbrev for Sct. Peders kloster. Heri skænkede Peder Bodilsens mor, Bodil, møllen til benediktinerklostret i skoven (senere Herlufsholm). Møllen havde fire kværne i 1650, og var sandsynligvis en af Danmarks største vandmøller.

Magle Mølle fungerede op til 1800-tallet, og i 1873 blev den stærkt forfaldne mølle og møllegård købt og revet ned af et konsortium bestående af Gyldendal, Reitzel og nogle store københavnske bogtrykkerier. To år senere i 1875 kunne den nye papirfabrik indvies under navnet Maglemølle.

N-B 5028: Den gamle vandmølle ”Magle Mølle”, Rådmandshaven, postkort, ca. 1866.

Den gamle vandmølle ”Magle Mølle”, Rådmandshaven, ca. 1865.

Gl. Maglemølle Papirfabrik

Fra slutningen af 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fart i Danmark. I Næstved med en nybygget papirfabrik i Rådmandshaven ved åen med kranø, opstemninger og indtag af åvand til papirproduktion.

I 1889 blev Maglemølle en del af De forenede Papirfabrikker. Anlægget blev i de efterfølgende år udbygget flere gange bl.a. med eget træsliberi og større papirmaskiner, og den var i årevis Næstveds største arbejdsplads og en af de største papirfabrikker i Europa.

Maglemølle havde 6-7 store papirmaskiner, der producerede forskellige papirtyper, tapetpapir emballagepapir og avispapir. I 1930’erne kunne konkurrencen fra udenlandske fabrikker mærkes, og produktionen af avispapir blev indstillet. Selve fabriksanlægget var efterhånden utidssvarende, og De forenede Papirfabrikker besluttede at udvidede papirproduktionen med et nyt fabriksanlæg - Ny Maglemølle Papirfabrik - som fik placering ved den nyanlagte havn og taget i brug i 1938.

De to papirfabrikker fungerede sideløbende indtil Gl. Maglemølle lukkede i 1971. I starten af 1980’erne blev de gamle fabriksbygninger revet ned for at give plads til Næstved Kommunes nye administrationsbygning. Tilbage fra den gamle fabriks tid er dog stadig kranøen, kajen og et par krananlæg med rester af sluseanlægget og det lille slusehus.

B 6440 Gl. Maglemølle Set Fra Styrten. Bygningen Til Højre I Billedet Nedbrændte Februar 1894, 1890 1894.

B100785 Gl. Maglemølle, Sortersalen, 1895 1920, Postkort.

B100823 Kraftcentralen på gl. Maglemølle, 1888-1907.

B 1525 Losning Med Kraner På Papirkajen Ved Susåen. Gl Maglemølles Skorsten I Baggrunden, Ca. 1900.

B100731 Gl. Maglemølle, Råstoflager På Kranøen, Ca. 1920

Fotonr. 9571 Gl. Maglemølle, Rådmandshaven, 1969.

Næstved Kommunes administrationsbygning – Rådmandshaven 20

Efter kommunesammenlægningen i 1970 var rådhuset i Teatergade blevet for lille til administrationen. For at samle administrationen nedsattes i begyndelsen af 1970’erne et rådhusudvalg, der skulle komme med forslag til løsninger. I maj 1978 kom rådhusudvalgets konklusioner, og en af forslagene gik på et nyt rådhus på grunden ved Susåen, hvor Gl. Maglemølle lå, og som kommunen havde købt af papirfabrikkerne.

4. juli 1978 vedtog byrådet at bygge et nyt rådhus på fabriksarealet, og der udskrives en arkitektkonkurrence om udformningen af det nye rådhus. Der indkom 57 forslag, som blev vurderet af en dommerkomité.

Fotonr. 9576: Rådmandshaven bygges, august 1982. Fotograf: Næstved Kommune.

Fra rådhus til administrationsbygning
Beslutningen faldt sammen med de økonomisk stramme tider i slut 1970’erne, og planen om kommunens nybyggeri rejste en storm af protester og læserbreve i avisen. Midt i det hele kom der en ny spiller på banen, nemlig byggematadoren Bøje Nielsen, som ville forære byen et nyt rådhus. Tilbuddet kom dog med en pris. Bøje Nielsen skulle have tilladelse til at opføre 2 højhuse på 30 etager. I højhuset ville 12.000 m2 være til fri rådighed for den kommunale administration. Resten af bygningerne skulle udlejes til kontorer, butikker og lejligheder.

Det var en svær situation for byrådet i Næstved. Et gratis rådhus ville spare kommunen for de 80-100 millioner, der var afsat til projektet, men de 30 etager var imod reglerne for byggeri i Næstved, så forhandlingerne med Bøje Nielsen handlede om at gå ned på 15 etager. Efter voldsom debat, og især et sparekrav fra regeringen til landets kommuner på anlægsvirksomhed, besluttede byrådet i november 1980 at stoppe rådhusbyggeriet. Til gengæld blev det besluttet at arbejde videre med et reduceret projekt til 36 mio. kr., som skulle huse Social- Skatte og Skoleforvaltningerne.

Det halve rådhus
Næstved Kommunes ny administrationsbygning blev udarbejdet af arkitekterne Knud Holscher og Svend Axelsson, og efter 10 års diskussion blev spaden stukket i jorden den 14. august 1981. Sammen med grundstensnedlæggelsen blev der indmuret en beholder med tidens frimærker, mønter og manuskriptet til borgmester Svend Hansens tale.

I folkemunde blev byggeriet kaldt ”Minirådhuset” eller ”det halve rådhus”, og med det reducerede byggeri lykkedes det da heller ikke at få samlet hele administrationen, ”men vi får løst de værste problemer”, som borgmesteren udtalte i sin tale.

I januar 1983 flyttede skatteforvaltningen, arbejdsgiverkontrollen, folkeregistret, skoleforvaltningen, skolepsykologisk rådgivning, kulturel forvaltning og socialforvaltningen ind i Rådmandshaven 20, som bygningen kom til at hedde. Den 17. januar 1983 blev huset taget i brug, og to dage efter holdt kommunen åbent hus for borgerne, som kunne kigge forbi og se den nye bygning indefra. Den officielle indvielse af Rådmandshaven fandt sted den 16. april 1983 samtidig med dagen for ”Plant-et-træ-kampagnen” gik i gang, og i den anledning modtog kommunen flere træer i indvielsesgave, som efterfølgende blev plantet i Rådmandshaven.

Fotonr. 13429 (12): Næstved Kommunes servicecenter i Rådmandshaven 20, den overdækkede gårdhave, år 2000. Fotograf: Næstved Kommune.

Den ufuldendte skulpturpark i Rådmandshaven
I 1984-1985 anlægges den 1. etape af Willy Ørskovs (1920-1990) ufuldendte skulpturpark i Rådmandshaven bag administrationsbygningen: Enklaven, Labyrinten og Fontænen.

· Enklaven er en stor ellipseformet, hvid betonkonstruktion med åbning i begge ender, der rummer 10 kubiske betonelementer, omgivet af vilde planter.

· Labyrinten er dannet af levende bøgebuske, og den har en diameter på 10 meter.

· Fontænen er et stort springvand med en platform på 10 x 10 meter.

Projektet var i 1984 det hidtil dyreste, Statens Kunstfond havde støttet. Willy Ørskov døde, inden han nåede at fuldføre projektet i sin helhed. Der var egentlig planlagt tre etaper, men det blev ved den første. Siden er der kommet en legeplads til, og senest er området mellem Susåen og bygningen blevet omdannet til ”Den vilde Rådmandshave”, hvor alle kan hente inspiration til en mere vild og naturvenlig have.

Fotonr. 12478 (9): Administrationsbygningen, Rådmandshaven 20, droneoptagelse med Willy Ørskovs Enklaven, Labyrinten og Fontænen, marts 2020.

Fotonr. 11581(3): Kranøen ved vintertid, februar 2021.

Historisk oversigt

1135

Vandmøllen Magle Mølle nævnes i en skriftlig kilde.

1873

Vandmøllen og møllegården rives ned.

1875

Maglemølle Papirfabrik opføres i Rådmandshaven.

1971

Gl. Maglemølle stopper produktionen.

1978

Byrådet vedtager at bygge et ny rådhus på Maglemølle grunden.

1980

Næstved Byråd vedtager udarbejdelsen af et projekt for udflytningen af Social- og Sundhedsforvaltningen, Skatteforvaltningen, Arbejdsgiverkontrol samt Skole- og Kulturforvaltningen inden udgangen af 1983.

1981

Byrådet vedtager et konkurrenceprogram, og 5 udvalgte firmaer indleverer deres projekter samtidig med at nedrivningen af Gl. Maglemølle Papirfabrik sættes i gang.

I begyndelsen af sommeren godkender byrådet dommerkomitéens valg af projekt, og arbejdet overdrages til Larsen & Nielsen A/S, der starter på byggepladsen.

Den høje skorsten på Gl. Maglemølle papirfabrik rives ned den 14. november 1981.

1982

I begyndelsen af året er nedrivningen af den gamle papirfabrik helt færdigt, og der er kørt 17.124 læs nedbrydningsmateriale bort fra byggepladsen.

Den 18. marts 1982 er der grundstensnedlæggelse, og 6. maj 1982 holdes rejsegilde.

1983

5. januar 1983 afleverer Larsen & Nielsen bygningen, og i løbet af januar måned flytter de forskellige kommunale forvaltninger ind.

Bygningen i tal i 1983

· Bygningen rummer 3 etager.

· Bebygget areal: 2.465 m2

· Samlet etageareal: 6.730 m2

· Kælder: 1.319 m2.

· Samlet pris for bygningen inkl. projektering, ekstra fundering og moms (men ekskl. inventar): 37 mio. kr.

· 300 arbejdspladser fordelt på ekspeditionsområder og 169 kontorer. På 2. sal var der afsat et mødeafsnit med 8 mødelokaler. Kantineområdet havde plads til 100 personer.

1997

Kommunens ServiceCenter for borgerne indvies den i marts 1997 ved at inddrage den ene gårdhave, der får en glasoverdækning.

2008/2009

Udvidet med 2 fløje som følge af kommunesammenlægningen i 2007. Tegnet af arkitektfirmaet Arkitema. Den ombyggede gårdhave bliver ved den lejlighed sløjfet, og overdækningen fjernes.